NYHEDER

22/12-11

Så nåede jeg lige akurat at opdatere tids nok til at ønske alle en GOD JUL og GODT NYTÅR med tak for det gamle.

Det nye år truer jo snart, vi planlægger at deltage i alt det vi plejer. Vi venter kun et enkelt føl (Teifon/May) og så må vi se hvad året ellers bringer. Som noget nyt tilbyder vi bedækning ved to af vores hingste. Talon Turbo og Brynithon Teifon, se mere under Hingste.

Sidst på sommeren tog vi den tunge beslutning at aflive vores stamhoppe Talon Bobbyjo. Hun var begyndt at vise alderen og havde lidt gigt. Og så hellere slutte nu, mens hun så godt ud og minderne er gode. Bobby har bragt os megen glæde og sjov. Hun er mor til Thers Sky Skipper som vi showede i flere år med stor succes, Thers Lucky Lady det samme. En anden datter, Thers Little Lady er mor til Stutteri Gribsvads: Gribsvads Little Jo, og dermed stammoder til deres den ene linje. Det bliver svært, for ikke at sige umuligt at finde en ny hoppe af Bobbys caliber. Hendes fundament, bevægelse, halslængde og type var uden lige for mig og min far.

Men lidt positivt er der skam også sket siden sidst.

M&M Juleshow: Her havde vi Thers Dark Duchess med, da vi synes hun har udviklet sig godt over sommeren og dommeren var tilsyneladende enig. Det blev til 42 point og nr 2 i klassen, så det var en herlig måde at slutte showsæsonen på.

Kåringen: Her var damerne Thers Dancing Danielle og Thers Betty Boop med. Ingen af dem var dog rigtig i show humør og faldt heller ikke i dommernes smag, med begrundelsen at de var for "cobbede". Det tager vi nu som ros, for det er jo netop det vi avler efter. Små Cobs med et lille drys pony.

Følskue, St. Hestedag osv blev fravalgt, grundet manglende tid og træning, men bare rolig, vi skal nok komme med igen...

 

13/6-11

Da foreningen holdt hingsteshow i foråret ville vi have haft Turbo med, men han gik desværre hen og fik nyrreslag, så det kom han jo så ikke. Derfor tilmeldte vi ham Fyns Junishow. Her demonstrede han den klassiske sec. C bevægelse og det blev til titlerne: Hingste Champion, Supreme Champion og i finalen, Reserve BEST IN SHOW.

 foto: ZJ

Fyns Plageskue, der deltog vi med Thers Fancy Flyer og Thers Dark Duchess. Her stod vi igen sidst, af samme grund som ugen før på Lysten, så det kom heller ikke som den store overraskelse. Men plagene havde godt af den tur i byen og de viste sig bedre denne gang. så igen en god og hyggelig dag med welshfolket.

Til Plageskuet på Dorthealyst gik vi helt amok og deltog med hele tre dyr, Thers Fancy Flyer, Thers Dark Duchess og Maylie Just Jack. de stod alle sidst i deres klasser, det havde vi nu godt regnet med da de alle er nedkrydsninger og derfor ikke er så store og imponerende som deres jævnaldrende, men det skal nu nok komme, tror vi på. De opførte sig alle fint og fik også vist sig fint frem, så vi havde en rigtig god dag.

 Thers Dark Duchess

Maylie Just Jack

 

Påske lørdag folede Gem et dejligt og stærkt hingsteføl, billeder ses under "Føl"

 

16/3-11

Så er 2011 sæsonen i gang. Og den kunne jo ikke være startet meget bedre.

M og M vintershow d. 5/3 deltog vi i med Thers Betty Boop. Hun vandt sin klasse med karakterene 9,9,8,8,8, blev bedste junior ud af 60-65 stykker, bedste welsh og sidst på dagen, var vi så tæt på som muligt, uden lige at nå det da hun blev nr 3 i BIS konkurrencen. igen i år var det et rigtig godt og hyggeligt show, med god tilslutning og stemning.

 

Weekenden efter, altså lørdag d. 12/3 drog vi så til fyns land, til foreningens årlige hingsteshow. Med os havde vi Thers Fancy Flyer, ikke lige vores første valg til dette show, men sådan blev det grundet mange omstændigheder. Han klarede det jo også fint, han blev nr 2 i klassen ud af 3 og fik den lille grønne roset, der betyder at dommeren synes han er bevaringsværdig.

 billede: Zanne Jedig

 

 

 

 

 

 

 

 

2010

 

 

15/12-10

Så kom han hjem ! Det var med stor spænding at Owen Jones fra Nebo, onsdag d. 8 ankom med vores nyerhvervelse, men han lever fuldt ud op til vores forhåbninger. Her et billede fra i søndags, da han lige var ude og se lidt på danmark.

 

Men vi har da også været til show:

 Foto: ZJ

Vi havde Maylie Just Jack med til M&M Christmas Show og det klarede han rigtig godt. Han vågnede rigtigt op da han kom ind i ridehuset sammen med de andre og fik vist sig fra sin bedste side af. Det blev til karakterene 7-7-8-7-7 og en rigtig passende beskrivelse. Det var et rigtig hyggeligt show, måske lidt koldt, men med rigtig god stemning og snak dagen igennem.

 

7/11-10 

Jeg (Morten) har været en tur i wales her i oktober, til Cob auktion og der købte jeg en ny hingst. Brynithon Teifon, en 3-års efter Brynithon stutteriets sussesfulde Brynithon The Gigalo og Brynithon Menna, en hoppe efter Thorneyside The Terminator ligesom Gigalo, så der er godt blod i ham.Han er showet med succes i wales tidligere på året, idet han blev supreme champion og fik en bronce medalje. Planen er at han skal bedække 2 af vores egne hopper til foråret, men skulle nogle udefra have interesse i ham, er det også muligt. Bare ring og få en snak med os.

 Nye billeder kommer når han er landet.

 

12/10-10

Mickey er blevet solgt, til de samme mennesker, som købte Thers Hey Harlekin. Og det er meningen, at han skal rides. Men stadig være hingst, hvis han kan administrere det.

Dette billede blev taget dagen før afrejse. Pøj Pøj i dressurverdenen Mickey.

 Foto: Zanne jedig

Vi har også haft afhold ERFA-møde her. Det gik rigtig godt synes vi, god stemning og fornuftig snak. I den forbindelse viste vi selvfølgelig vores dyr frem, og her er et udpluk fra dagens fotografer.

 Foto: Z.J.

Talon Turbo, 14 år gammel viser hvordan en C'er bevæger sig.

 

 Foto: Z.J.

Thers Dark Duchess

13/9-10

Så har hjemmesiden fået en tiltrængt opdatering og lidt nye billeder. Showsæsonen er slut for i år, med undtagelse af det nye følshow, som der arbejdes på at få i stand til november. Vi håber, at det bliver til noget.

Den 2. oktober mødes sec. C erfagruppen her hos os og alle er velkomne. Se invitationen på foreningens aktivitetsliste.

5/9-10

Så blev det tid til St. Hestedag, hvor vi medbragte Thers Mystic May og hendes føl, Thers Fancy Flyer. Det blev til en 2. plads til Fancy Flyer med karakterene 9-8-8-8-8 kun slået af suværene Lady GaGa fra det mørke Jylland. 
Vi har nok selv været lidt for kritiske over for ham, for han fik mange rosende ord med på dagen, både fra dommeren og andre avlere. Mystic May blev nr 3 i hendes klasse, som nok er den stærkeste klasse af sec. C hopper, der hidtil er set i Danmark i mange år så det var vi særdeles godt tilfredse med.

 Fotos: ZJ

28/8-10

Fyns Følskue var denne dags destination. Thers Dark Duchess blev nr 3 i en klasse, som dommer Lars Frandsen kaldte"rigtig stærk og fuld af kvalitet." Hun fik karakterene 8-8-8-8-8 og blev nr 13 ud af 29 i finalen.

7/8-10

Denne weekend tog vi til den svenske Riks udstilling, som samtidig holdt 40 års jubilæum. Vi pakkede os sammen i Bent Thygesens lastbil og drog afsted fredag eftermiddag. Med os havde vi taget Thers Betty Boop. Lørdag var det i ringen, det blev til sølv og 4 ud af 4. Oven på den lange rejse, var hun desværre ikke lige i slaget. Men vi havde en rigtig god weekend, fik lært nogle nye mennesker at kende og så en af de bedste C'er hingste, jeg (Morten) nogensinde har set, er du gal en bjørn, 20 i pibe, særdeles god type og "kun" 135 cm i stang, han var godt nok flot.Colnevalley Rasgall er navnet på ham.

1/8-10

Årets kåring: Her havde vi Thers Lucky Lady og hendes føl, Thers Dark Duchess, med i show om søndagen. Det blev til en 2. plads til Lucky i en rigtig god klasse kun med hopper kåret i 1. klasse. Dark Duchess fik en 3. plads i klassen, som derudover bestod af de, der blev bedste ungdyr og sup. champion i sec. C, så det var udemærket for hendes første show.

19/6-10

Var vi til Fyns juni show, med os havde vi Thers Mickey Mouse. Han blev nr 2 i klassen, til reimporterede Menai Cadernid, der så bedre ud end nogensinde før, så det var fuldt fortjent.

 foto: ZJ

10/5-10

Så kom de! De første føl på stutteriet med både hjemmeavlet mor og far.

 Thers Fancy Flyer. født d. 5-5-10 M: Thers Mystic May  F: Thers Mickey Mouse

 Thers Dark Duchess, født 12-6-10 M: Thers Lucky Lady F: Thers Mickey Mouse

 

Og så har vi da også været til plageskue på fyn, med Thers Betty Boop, hvor det blev til en andenplads i klassen, slået af sidste uges 2-er fra Gribsvad, med karakterene 8-9-8-8-8 og en 5. plads i finalen.

  Foto: Zanne Jedig

29/4-10

Så blev det tid til årets første plageskue som blev afholdt på Dorthealyst. Vi havde tilmeldt vores hoppeplag Thers Betty Boop, som sidste år blev Res. BIS så der var måske lidt ekstra spænding i luften herhjemme inden afgang. Hun skulle ind i en stærk klasse, men dommeren syntes godt om hende og lod hende vinde klassen med karakterene 9-9-8-9-9. Dermed gik hun videre til 2-års finalen og derfra videre til BIS konkurrencen. Her var spændingen stor, og det endte ud i, at vi blev Best In Show og glæden ville ingen ende tage. Tak til welshfolket for en god og hyggelig dag.

 

 

8/4-10

I Påsken havde vi besøg af Charlotte Jensen (Maylie) som havde sit kamera med og det kom der disse fine billeder ud af. Vi siger mange tak til Charlotte.

 

 

 

24/3-10

Vi kunne ikke dy os for lige at lege lidt med "Disney" i dag og det kom der da også et par ganske gode billeder ud af, bare ærgeligt han ikke viste sig sådan i lørdags.

 

23/3-10

I lørdags d. 20/3 var vi til Hingsteshow på Neble ryttergård med Thers Mickey Mouse. Han var kommet i klasse med de store drenge, så det blev til en tredjeplads, men på dagen var det også der han hørte til. Vi lader ham modne et par år til og så prøver vi nok igen.

 

11/3-10

Så startede showsæsonen og det gjorde den med Mountain og Moorland vintershow i Ringsted. Vi havde valgt at tage Talon Turbo med, efter 12 års show pause og han gjorde det jo godt, den gamle dreng. Han vandt sin klasse og blev nr 9 i senior championatet.

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2009

6/12-09

Thers Danty Duff er blevet solgt til Sverige, primært som kørehest, men muligvis også som hingst i fremtiden. Vi har haft 2 rigtig gode og sjove år med Danty. Han er en fornøjelse at showe og vi håber at hans nye ejere får lige så meget sjov og glæde ud af ham som vi har haft.

Og så har vi været en tur på langeland og købe Charlotte jensens: Maylie Just Jack, som vi måske vil bruge i fremtiden, bevæge sig kan han da i hvert fald ...

 

20/9-09

Så er showsæsonen slut for i år. Vi har siden sidst været i Holland til internationalt show, Store Hestedag i Roskilde og til Welsh ponyens dag.

Internationalt Show : Med os havde vi Thers Danty Duff, som blev nr 3 ud af fire i sin klasse, han fik ikke vist sig helt som han plejer i show klassen men han var også tilmeldt auktionen dernede og der viste han sig til gengæld som han plejer, med halen oppe og det hele. Alt i alt havde vi en rigtig god og hyggelig tur derned med masser af gode venner, fest og stemning uden lige.

St. Hestedag : Der var det blevet Thers Betty Boop`s tur til at komme med. Hun blev bedste 1-års ud af 5 rigtig gode plage fra 3 forskellige sektioner. Welsh Show på St. Hestedag er et nyt tiltag som startede i år med ca 20 dyr tilmeldt. Et godt show med masser af publikum og dermed et godt ansigt udadtil som vi da gerne støtter igen næste år.

W.P.D. : Igen med Thers Betty Boop, men denne gang faldt hun ikke i dommernes smag og stod sidst i holdet på 6, dog en blandet klasse med både 1 og 2-års sec. C plage. Her var stutteriet dog repræsenteret af 2 yderligere dyr, nemlig Thers Hey Harlekin og Thers Naughty Nudzzy som klarede sig ganske godt i deres rideklasser.

  

 

2/8-09

I går lørdag drog vi til fyns land, til den dejlige showplads, Elmegården Ridecenter i Broby hvor der var hoppekåring. Med os havde vi Brynithon Guvnor´s Gem, en hoppe som vi har indkøbt for 5 år siden pga. hendes blodlinjer, Thorneyside og Talon. Vi havde måske lidt flere nerver på end normalt, da vi jo skulle op mod mange gange champion hoppen Fjordglimts Miss Georgina, men alt klappede for os, Gem lagde ud med 2 runder i det fineste trav, fnyste og med halen oppe og stillede sig næsten perfekt hver gang og dommerne traf den beslutning at gøre hende til klassevinder, show vinder og til sidst BEST IN SHOW. Bedre kan det jo ikke gøres, og beviser jo at vi har indkøbt en hoppe af super kvalitet, som vi er rigtig glade for og som også avler godt for os idet hun jo er mor til: Thers Mickey Mouse, Thers Danty Duff og Thers Betty Boop.  

16/6-09

Så er der sket lidt igen. Mandag d. 1. juni var vi afsted med Thers Danty Duff til Fyns juni show og det gik jo strygende, Res ungdyr sec. D, Hingste champion sec. D og Res. Supreme sec. D, så vi er vældig stolte af vores eneste cob som vi lige "kom" til at lave.

  foto: Laila Larsen og Zanne Jedig

7/5-09

Så er bedæknings sæsonen godt i gang, begge hopper er i brunst så vores unghingst Thers Mickey Mouse må arbejde for føden nu. Derudover er køer, hopper osv så småt ved at være på græs.

 

2/5-09

Plageskue på fyn med Thers betty Boop. Hun blev nr 2 i klassen med karakterene 8-8-8-8-8 og igen særlig ros for hendes bevægelse. Desuden blev hun nr 14 i finalen ud af 26, så vi er vældig glade for og stolte af vores plag. Nu er hun så småt smidt på græs indtil juni showet. 

 

25/4-09

Plageskue på Dorthealyst med Thers Betty Boop. Det gik over al forventning, hun blev Reserve Best In Show med karaktererne 8-8-8-9-8 og en rigtig god beskrivelse bla.

 "Bevægelsen særdeles god og taktfast i både skridt og trav"

foto: Charlotte Jensen

 

4/4-09

Hingstedag med Thers Danty Duff. Det gik ganske udemærket, blev nr 2 i klassen med en rigtig fin beskrivelse og gode karakterer.

Vandt jo sidste år en del som sec. C, men der er ingen tvivl om at han bliver en glasklar pony Cob, måler 142 cm allerede og fik beskrivelsen, særdeles god type til dette show.

21/3-09

Så der sket lidt på det lille stutteri, Thers Mickey Mouse er flyttet ud til mig (Morten) hvor han i år skal bedække Talon bobbyjo og Thers Mystic May,  så der er kommet liv i stalden.  Ellers går tiden med at træne og strigle Danty og Betty,  så de er klar til forårets shows, Danty til Hingstekåringen her om  14  dage og Betty til plageskuet på "Lysten". 

Jo, foråret er rigtigt kommet til stutteri Thers ...